Brev

Torsdag d. 19 juli 2012                                                        

 Kære allesammen

Så er tiden kommet, hvor jeg er begyndt at pakke mine ting sammen og jeg er begyndt at ordne en masse praktiske ting i forhold til at jeg igen skal hjem til Danmark og bo. Jeg har haft min sidste dag på børnehjemmet. Det var sørgeligt at skulle sige farvel til børnene, da jeg jo selvfølgelig er
kommet til at holde af dem. Jeg skal afsted lørdag d. 21 og er hjemme i Danmark d. 22, da jeg har valgt at tage natflyveren til Billund. Så jeg er hurtigt hjemme, når først jeg er taget afsted. Når jeg tænker på den dag jeg tog imod Grønland, synes jeg det er lang tid siden, men når jeg tænker på hele min praktikperiode her i Tasiilaq, så synes jeg den er gået helt enormt hurtig. Den måtte gerne have været meget længere. Jeg har oplevet en hel masse spændene og har haft en super god praktik, men jeg kunne sagtens bruge mere af alle de oplevelser, som man bare ikke kan opleve hjemme i lille Danmark. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg om et par dage sidder hjemme i Holstebro og viser alle mine ting frem. Det er så langt væk og så alligevel ikke. 

Siden sidst har jeg oplevet en hel masse. Jeg har bla. været på præstefjeldet, som var en helddagstur og en virkelig oplevelse, at komme helt til tops. Derudover har jeg været ude at sejle, hvor vi fik set en masse sæler og hvaler! Der var rigtig mange hvaler - flere end jeg havde troet. De svømmede rigtig tæt på os og endda under båden. Vi fandt ud af, da vi kom hjem at det var pukkelhvaler og finhvaler vi havde set. Det var en oplevelse. At se så store dyr, så tæt på. Wow! 

De sidste dage har jeg fri og de skal bruges på at pakke, samt gøre lejligheden i stand til den nye der kommer. Og derudover hedder det bare, at være social og komme rundt og sige farvel til dem jeg har snakket meget med. Det bliver underligt at sige farvel til det hele. Til det der har været mit hjem det sidste halve år og som jeg har været så glad for! Jeg glæder mig selvfølgelig også til at komme hjem til mine egne ting, til mine søsskende og til at fortælle om alle mine oplevelser. 

Da jeg tog afsted, sagde folk til mig, at dette ville blive mit livs eventyr. De havde ret - det blev det. og Grønland vil altid være en del af mig, på trods af, at jeg kun har boet her ½ år! Asavakkit Tasiilaq! 

Tak til dem der har støttet mig under vejs og til jer, som har fulgt med på min blog! 

Venlig hilsen Line                                                                        

Søndag d. 1 juli 2012

Kære allesammen


Så blev det d. 1 juli - "allerede". Her i Tasiilaq er et helt tydeligt at de fleste er gået på sommerferie. Men for mit vedkommende er det ikke sommerferie endnu, men snart. Hvilket også betyder at jeg snart skal hjem til Danmark. Den anden dag blev der holdt kaffemik på børnehjemmet,som en afslutning for mig. Størstedelen af børnene skal nemlig på koloni i den kommende uge og kommer ikke hjem, før jeg er taget afsted. Derdiver er der flere kollegaer som allerede er gået på sommerferie nu her. Så det bliver nogle lidt underlige og stille uger på børnehjemmet op til min hjemrejse.
Byen forandre sig fortsat på en sommeragtig måde og det er fantastisk at tage på ture og opleve en masse. Det gør vi meget i. F.eks. tager vi ud i fjeldet, hvor vi tager grill og mad med - nyder udsigten, griller og hygger. Eller på fiske/vandretur med madpakker. Jeg elsker at gå ture i fjeldet, hvor vi nogle gange "lever livet farligt". Det kan være når vi skal gå fra sten til sten over en elv - eller fra sten til sten over et vandfald. Det kan ende galt ved vandfaldet - men har heldigvis ikke gjort det endnu. Det er også lidt sjovt at leve livet farligt. Det gør i hvertfald at man oplever noget anderledes.

I går kom forsyningsskibet endelig til Tasiilaq. Vi var 5 piger, som havde besluttet os for at skulle ned og modtage skibet. Kl. 07.15 rignede min telefon med beskeden om at "nu kommer skibet". Så var det med at få tøj på og komme afsted. På vejen købte vi rundstykker og nogle havde lavet kaffe/the. Vi fandt et godt sted på havnen, hvor vi kunne sidde og se skibets ankomst. Der var dejlig lunt og vi kunne sidde i trøjer og spise morgenmad. Så tidligt ville man ikke kunne sidde ude i Danmark om sommeren, uden at have en sommerjakke på. Til gengæld bliver det hurtigere koldt om aftenen her. Endelig kom skibet og der var klapsalve og jubel. MAD!!! På mandag skal jeg ned i butikken og købe nogle at de friske varer der er kommet og jeg glæder mig. Vi har manglet mad længe nu, så det var en glædens dag.

Siden sidst har jeg også været med til at opleve nationaldagen, som var en virkelig hyggelig dag med en masse traditioner og glæde. Man går meget op i dagen. Kl. 13 mødtes hele Tasiilaq ude på teltpladsen, hvor nogle slog telte op, andre sad på tæpper. Og så var der mad og kager i massevis. Meget grønlandsk mad, som sæl - både fersk, kogt og tørret, forskellige fisk, også tørret eller kogt og så var der hvalkød og Mattaq (hvalspæk). Der var også sortebær, fra sidste års høst - de smagte fantastisk! Der var trommedans, hvor en gruppe i deres nationaldragter dansede trommedans og sang nogle små sange. Der var musik og dans. Og så var der grønlandsk fodbold, som mindede meget om amerikansk fodbold, hvor bolden var en stor sælskinspude. Det var meget underholdende og sjovt at opleve sådan en dag.

Nu skal jeg snart hjem, stadig med blandede følelser. Jeg kommer til at savne Tasiilaq og de søde mennesker rigtig meget - for ikke at tale om børnene på børnehjemmet. Og der er også en del jeg glæder mig til, ved at komme hjem til Danmark. Dagene bliver talt ned og jeg nyder hver eneste dag jeg har tilbage. Men en ting er sikkert, jeg er ikke færdig med Grønland!

Med venlig hilsen Line



Mandag d. 18 juni 2012
Kære allesammen

Nu er der kun 1 måned til jeg skal forlade denne smukke by. Og jeg har meget blandede følelser omkring min hjemrejse. Jeg synes ikke jeg er helt færdig med at opleve og udforske endnu, men selvfølgelig er der også nogle ting ved Danmark som trækker lidt. Så jeg håber at den sidste måned bliver rig på oplevelser. Jeg ved allerede at jeg nu her snart skal op på et af de store fjelde, jeg skal ud at sejle til en bygd. Vi er nogle stykker som tager bygdeskibet ud til en bygd. Det er en tur på ca 4 timer, hvor man så har ophold i bygden i ca. 2 timer og så tilbage igen. Der skulle være rig mulighed for at se både hvaler, sæler og isbjerge. Og så bare dét, at komme ud og se en bygd. Dét bliver spændende og helt anderledes end det jeg har set indtil videre. Lige pt. er der mange sociale ting. Vi er en gruppe som vægter højt, at der skal ske noget. Man skal selv sørge for at komme ud her - der er ikke mange muligheder, så det er med at være kreativ og finde på.

Den sidste tid har været lidt en prøvelse madmæssigt. Hylderne er for alvor blevet tomme med de varer jeg plejer at købe. Det er meget begrænset hvad der er af pålæg. Derudover er der ingen mel i hele byen mere. Jeg bagte meget før hen, da der kun er et meget lille brødudvalg - men det kan jeg ikke mere. Havregrynen er enormt dyr, fordi der kun er solgryn tilbage. Og mælken som jeg ofte har skrevet om, klumper nu for meget. Så jeg er gået over til pulvermælk. Det bliver aldrig min favorit - men tror man vænner sig til det. Desuden kommer skibet d. 26 - hvilket bliver helt fantastisk! :)

D. 21 juni er der nationaldag. Det glæder jeg mig lidt til. Der skulle efter sigende være kanoner der bliver skudt af, optog med sang ud til kirkegården - hvor der også synges og mindes de kære folk har mistet, folk i nationaldragter, fælles fest og leg, konebåd der bliver sat ud i vandet og trommedans. Jeg glæder mig til en meget kulturel dag.

I forhold til at jeg snart skal hjem er der en masse praktiske ting der skal ordnes. F.eks. adresseændring, internet der skal tilbage i lejligheden i Dk, simkort der skal genåbnes, tøj der skal sendes til Dk og til sidst skal kufferten pakkes. Det sidste er jeg lidt spændt på - for har jo fået købt mig lidt heroppe, så jeg er spændt på om det hele kan være i kufferten.

Vejret er super godt lige pt. Solen skinner hver dag og der springer lidt ud her og der. Tydeligst er det i Blomsterdalen, hvor der er lidt blomster, vandfald og især elven er betagende smuk. Det er et skønt område, hvor vi har planer om at tage ud at grille. Nu da fjorden er brudt op, er det en meget smuk udsigt jeg ser hver morgen. Fjeldet der spejler sig i vandet, isflager og små isbjerge der driver forbi og en masse der er ude at sejle. Jeg kan bruge timer på bare at stå og kigge ud af vinduet. Det falder godt sammen med Grønlands "ro". Ro på den måde, at alting går meget langsom og der er rigelig tid til at tænke over lidt af hvert. Den ro kommer jeg til at savne, når jeg kommer til Dk. I starten tænkte jeg, at jeg aldrig ville vænne mig til den - men nu tror jeg ikke jeg kan undvære den.

Venlig hilsen Line




Lørdag d. 26 maj

Kære allesammen

Der er nu lidt under 2 måneder tilbage af min praktik og mit ophold her i Tasiilaq. I næste uge arbejder jeg med mit sidste læringsmål, så det tydeliggør det lidt. Desuden begynder folk at snakke om sommer og ferie, så jeg kan ikke helt undgå at glæde mit til at få ferie og komme hjem til sol og varme. Men det er generelt lidt blandede følselser jeg har omkring min hjemrejse, da jeg jo er smadder glad for at være her i Tasiilaq - at opleve en masse anderledes, møde nye mennesker og især det at leve med få midler. Og samtidig glæder jeg mig også til at komme hjem og fortælle det hele, se dem jeg savner og især til at have mine egne ting tæt på mig igen. Så lige nu handler det meget om, bare at nyde den sidste tid jeg har her. Sørge for at komme ud og opleve så meget som muligt og indstille mig på, at eventyret snart er slut - dog med en lykkelig slutning :)

Vejret er megt skiftende (som i også kan læse under vejrstationen). Det er ikke særlig forårsagtigt lige pt. og det er faktisk gået lidt tilbage siden sidst. Vi har igen frostgrader om natten og nogle gange om dagen også. Det er længe siden vi har set solen for alvor. Man kan godt komme til at savne den lidt - især når vi snart skriver juni måned. Men det positive ved det er, at fjorden stadig er hel og er til at gå på endnu :)

Imens jeg har været her, har jeg både lært at spille Bridge og poker - to meget sjove spil. Og endnu sjovere mennesker jeg spiller med. Det er skønt at der er så mange andre "tilflyttere/turister" som man kan hænge lidt sammen med. Netop også fordi man sammen kan gå på opdagelse og lære/ se nye sider af Grønland. Og så forstår vi jo hinanden - ikke kun fordi vi taler samme sprog, men fordi vi alle ved hvordan det er at komme til et fremmed land med en anden kultur, et andet sprog og et helt andet syn på livet. Samtidig med at det er meget overvældende at komme til Tasiilaq, så er der også mange ting som man stiller spørgsmålstegn ved og ting man ikke kan sætte sig ind i eller forstår. Og der er det rart, at have nogle andre udefrakommende at snakke med :)

Det er blevet meget tydeligt for mig, at vejret og naturen påvirker mig meget. For selvom jeg laver noget hele tiden - fisketure, vandreture, hyggeaftener, arbejder osv. så har jeg følelsen af at der ikke sker noget overhovedet. (ikke på en dårlig måde - for jeg har det super godt og hygger mig).  Og det er simpelthen fordi at vejret/naturent ikke forandre sig  synderligt. Der er ingen træer eller blomster man kan se fremskridt på. Naturen ligner sig selv og selvom at sne og is smelter - så bemærker man det ikke, fordi det går så langsomt. Så nu forstår jeg hvad de mente, da de helt i starten sagde til mig "alting går meget langsomt heroppe". De har ret!

Der sker også en del i praktikken. Udover at jeg snart er færdig med mine mål, så har jeg nogle ting jeg skal - mest for at opleve så meget som muligt. Jeg skal bla. en dag over i storegruppen, til de helt store børn. I næste uge skal jeg være i blå -hvor mellembørnene er og så skal jeg en dag ned i Nasippi, som er et bofællesskab for udviklingshæmmede voksne. De hører under børnehjemmet. Så det skal nok blive spændende og interessant at prøve og se noget andet også.

Venlig hilsen Line



Lørdag d. 5 maj 2012

Kære allesammen

Så skriver vi allerede maj måned og jeg er lidt over halvvejs i praktikken. Som tiden flyver er der også mange ting der ændre sig her i Tasiilaq, især i naturen. Foråret er rigtig kommet og der er nogle gode muligheder for at komme ud og nyde det gode vejr. Fjordisen spiller på sit sidste vers og det varer ikke længe, før den er for usikker til at gå på. Vi kommer til at mangle den, når den forsvinder. Det er et meget stort område, som dagligt bliver gået ture på. Siden sidst har jeg oplevet en hel del. Bla. har jeg været på snescootertur. Det var en fantastisk oplevelse, at komme ud imellem de mange fjelde og se Grønland på en hel anden måde. Turen var utrolig smuk og jeg fik virkelig et indblik i, hvor stor Grønland er. Vi kørte på mange fjelde - det var lidt hårdt, fordi man skal bruge benmusklerne meget, når man kører på en skrænt. Desuden skal man holde godt fast, for de kan køre rigtig hurtig - sådan nogle snescootere! Vi kørte en times tid, hvor vi så fandt et godt sted, mellem Tasiilaq, Kulusuk og Kummiut, hvor vi skulle fiske hele dagen. Der var åbent vand, hvor vi kunne følge et par fangere der sejlede og skød et par sæler. Vi var omringet af fjelde og isskulpture. Meget smukt! Det var rigtig varmt - nok omkring 25 grader. Fjeldene og sneen vi var omkringet af, gjorde at der var rigtig varmt. Så jeg blev meget solskoldet og fik en 2 grads-forbrænding i ansigtet. Av! Men vi fangede 25 rødfisk og 1 havkat, det hjalp på det. Det var interessant at se, hvordan man fisker igennem isen - på grønlandsk manér. Da turen gik hjem så jeg en stor isbjørn, den var heldigvis 20 meter fra os og løb, fordi den blev bange for snescooteren. Men et fantastisk syn!
Derudover har jeg været på hundeslædetur. Jeg var med en lille slæde med en hundespand på 5 hunde. Det var også en hel fantastisk oplevelse og når man sidder der på slæden føles det som om man svæver hen over isen, imens man får en duft af hundene der tonser afsted, med tungen ud af munden, men med et smil på læben. Det var tydeligt at de elsker at komme ud og løbe. Vi kørte ud til en lille elv, som var kommet frem under isen. Der fik vi os en madpakke og en kop the - nød udsigten og nød at se hundene rulle sig i den friske sne.

I går var jeg og 3 andre piger ude og krydse fjordisen (måske for sidste gang). Vi gik ud til et sted vi kalder Gilleleje, som ligger på den anden side af fjorden. Vi gik "i land" på et fjeld, hvor der var en god udsigt over byen og samtidig en hel anden natur, end det man ser til daglig. Der var åbent vand, hvor der om aftenen er mulighed for at plukke muslinger - der er nemlig kun lavvand om aftenen. Vi grillede, drak rødvin og nød den enorm smukke udsigt. Vi fangede noget tang - som vi smagte frisk. Desuden fangede den ene en ulk (fisk), det var hendes første fangst, så det var en stor oplevelse. Alt i alt, en super hyggelig dag!
Jeg har det rigtig godt og nyder at kunne opleve noget ekstraordinært, når jeg har fri. Naturen byder på mange muligheder - det er bare med at komme ud og opleve dem. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er blevet meget vant til det hele - når der pludselig ikke er vand i vandhanen, så tænker jeg ikke længere at det er en katastrofe, men at sådan er det bare. Vandet, som jeg ikke rigtig har drukket - fordi det smager forfærdeligt, drikker jeg nu, fordi jeg ikke længere kan smage at det er dårligt. Og de skyhøje priser alting har, tænker jeg heller ikke så meget over mere. Når det er en nødvendighed, ja så køber man de jo uanset pris. Man kan vel sige, at jeg er ved at være godt integreret!
Det super skønne "sommer"vejr, gør at jeg er begyndt at glæde mig meget til sommer - både den grønlandske og den danske sommer!

Venlig hilsen Line


Mandag d. 16 April 2012

Kære allesammen

Så skriver vil allerede midt april. Synes det er vildt så hurtig tiden går og jeg har det rigtig godt. Siden sidst har jeg både oplevet mange kulturelle ting, men har også oplevet mange hverdagsting - som gør det hele til én stor oplevelse.

For det første, så har jeg set en isbjørn. Den løb hen over isen og jeg så den kun kort i live, så blev den skudt. Fangerne kom ind med den, hvor vi var rigtig mange der tog imod, for at se dyret. Det var en ung bjørn på omkring 2½ år. Så en mindre bamse. Det var sjovt at se en bjørn så tæt på. En grønlænder hev fat i mig og spurgte om jeg ikke villle med op og se, at den skulle have pels, klør og hovede af - og selvfølgelig skæres ud til kød. Det er en stor ære, at blive inviteret ind i et grønlandsk hjem, så jeg sagde selvfølgelig ja tak. Det var spændende og specielt at se bjørnen blive skåret op. Og det var som om, at jeg stod midt i en stor bobbel - af grønlandsk kultur. Det var super fedt og en sjælden oplevelse, som jeg er glad for at have oplevet.

I påsken var der hundevæddeløb - hvor dagene var opdelt, så mændene skulle køre for sig. En strækning på 32 Km. Kvinderne havde en anden rute og måtte køre med lidt færre hunde. Og til sidst var der børnene, der skulle ud på en lille strækning. Det var spændende at se dem kæmpe sig i mål og når de kom over målstregen, var der 6 stærke mænd der løftede ham/hende op - imens han/hun sad på hundeslæden - og selvfølgelig modtog stor klapsalve.

Jeg har selvfølgelig et stort fokus på min praktik og mine læringsmål. Jeg lærer rigtig meget og er så småt ved at have fundet min professionsidentitet, som vi skal her i praktikken. Jeg føler mig mere og mere som en pædagog - og det er dejligt, og det vækker samtidig min interesse for at lære mere.

Jeg var blevet varslet med at der på et tidspunkt ikke ville være det helt vilde på hylderne i butikken. Og det kan jeg så småt begynde at mærke når jeg handler. Der er ting der bare pludselig er udsolgt - og så må man altså undvære! Jeg savner stadig frugt og det kommer sjældnere og sjældnere, så jeg er spændt på hvordan maj og juni kommer til at se ud.


Vejret er ikke så koldt mere, sneen tør og det regner ind i mellem. Lige nu ligger der en del vand på fjordisen og den er vist lidt usikker nogle steder. Jeg håber på mere solskin! :)

Venlig hilsen Line



Lørdag d. 24. Marts 2012

Kære allesammen

Nu er det vist på tide, at jeg skriver en lille hilsen igen. Jeg har snart været her i Tasiilaq 2 måneder og tiden går hurtigere end forventet. Jeg har det rigtig godt og nyder at opleve en masse. Siden sidst har vi haft en Piteraq (storm) som jeg synes var stor og også lidt uhyggelig. Vi fik efterfølgende en hel del sne og nogle steder var der i hvertfald 2 meter - det var sjovt at prøve, at skulle kæmpe sig ud og grave sig frem. I går begyndte det at regne og pt. har vi 6 plusgrader, så al sneen forsvinder og det er utrolig glat. For en 14 dages tid siden, havde vi besøg af 3 isbjørne i byen - som havde lugtet mad ved dumpen - som er byens losseplads. Det lykkedes heldigvis politiet at jage dem væk med advarselskrudt og de kom ikke igen, så det var en lettelse - at man ikke skulle støde på sådan en bamse en mørk aften.

Det går også rigtig godt på børnehjemmet - jeg er godt igang med mine læringsmål og synes jeg får meget ud af hverdagen og lærer meget, i forhold til hvad jeg havde troet. Det er hyggeligt, at der kun er 4 børn - men selvom de er så få, kan man godt få travlt og få brugt noget energi. I denne praktik er det meningen at jeg skal finde min professionsidentitet og den er begyndt at blive tydelig for mig, i bestemte situationer med børnene og selvfølgelig især med de kollegaer, som ikke har nogen uddannelse. Det er spændende og jeg tror at tiden kommer til at flyve afsted. Det kan dog være lidt svært at finde på noget, at lave sammen med børnene - især udendørs, da børnehjemmet endnu ikke har nogen legeplads. Den blev aflyst sidste sommer, da det store skib ikke kunne komme frem og er udsat til sommer, hvor skibet forhåbentlig får mulighed for at komme ind. Det bliver godt for børnene, at få en legeplads, som de kan lege på og udfolde sig.

Jeg spiller fodbold hver mandag og nyder at komme ud i blandt grønlænderne. Der er flere der taler dansk, men også en del der ikke taler dansk. F.eks. træneren taler ikke dansk, så når han giver en besked - er det ikke altid jeg ved hvad vi skal og må aflæse på de andre, hvad der skal ske. Ellers er der nogle af dem, der er gode til at fortælle det. Pigerne her er super gode til fodbold og jeg får rigelig modspil. Onsdag er der strikkeklub og jeg er pt. ved at strikke en sweater - som jeg snart skal være færdig med, for mangler trøjer. (En note til mig selv - tag altid flere trøjer med, end bukser!!!) Heldigis er det slet ikke så koldt, som jeg havde forventet og der er mange af de ting jeg har købt, som jeg ikke får brugt, men det kan jo været på et tidspunkt kommer til at overraske.

Jeg er blevet mere vant til spisevanerne og er også blevet vant til de skyhøje priser på maden. Uden at tænke over det, køber jeg ofte 3 stk. frugt til 36 kr. Jeg spiser det som var det slik - og nyder hver en bid. Grøntsager savner jeg dog meget. Cherrytomater, peberfrugt og gulerødder - jeg har næsten glemt hvordan det smager og savner det meget! Den langtidsholdbare mælk drikker jeg og synes ikke længere at smagen er træls - det smager lidt mere af fløde end almindelig frisk mælk, men det er okay at spise på havregrynene om morgenen. Det eneste der er lidt et problem for mig, er drikkevandet. Det smager bestemt ikke godt og jeg skal kæmpe mig igennen 1 liter om dagen og det ser jeg frem til at kunne nyde at drikke, når jeg kommer til Danmark igen. Men alt i alt, så har jeg det godt og er kreativ hvad madlavningen angår. I perioder er det meget det samme der spises - og det går først rigtig op for en, hvilke madvarer der er de gode varer, når man ikke kan få dem.

Jeg håber meget på at jeg til april kan komme ud på en slædetur - det er vist mit næste mål. Derefter skal jeg på en sejltur, så jeg kan komme ud og se hvad der er "bag fjeldet" - og det bliver spændende, for når man har været her mere end 50 dage, som jeg - så er byen ret lille og der sker ikke meget. Så det er en ting jeg ser meget frem til - men det kræver jo lige at isen smelter - og det gør den først sidst i juni/først i juli. (måske lidt tidligere).

Siden sidst, har jeg også fået købt mig et par smykker. Øreringe af narhval og en halskæde af spækhugger. Det er rigtig flotte smykker, som forestiller en eskimo/inuit. (Grønlændere vil for i øvrigt ikke kaldes for eskimo - kun af dem selv). Derudover har jeg fået købt lidt gaver til familien og en super flot tupilaq til mig selv. Man får nogle gode tilbud - og det er med at slå til, hvis der er noget man gerne vil have - i morgen er det måske væk :)

Det var alt for nu - i det store hele er der ikke sket så meget, men jeg har det godt og oplever nye små ting hver dag - som i helhenden er en kæmpe stor oplevelse for mig.

Kærlig hilsen Line








Søndag d. 19.2.12

Kære allesammen

Jeg har nu været afsted hjemmefra i 20 dage og synes dagene er fløjet afsted. Jeg har det godt og nyder at opleve nyt og få nye indtryk hele tiden. Der er enkelte dage som snegler sig afsted og man skal være kreativ for at få tiden til at gå. Jeg har fået en rigtig god modtagelse af børnehjemmet og især de danske kollegaer har gjort sig umage for at tage godt imod mig. Jeg er kommet godt ind i hverdagen på børnehjemmet og har allerede fået en god relation til nogle grønlandske kollegaer og til børnene. Jeg kan lide at komme på arbejde hver dag og glæder mig til at komme mere ind i det og lære det hele lidt bedre at kende - så der bliver mulighed for yderligere læringsmuligheder.

Jeg er startet i strikkeklubben, hvor vi indtil videre kun er danske kvinder og en enkelt dreng på 11-12 år. Jeg nyder at komme og snakke med andre, som også er nye i byen eller de der også har prøvet at være ny, men nu har været her et stykke tid. Derudover skal jeg begynde til fodbold, som er hver mandag og onsdag. Vi er nogle kollegaer, som også mødes en gang imellem og ser Lykke som sendes på Dr1 kl. 20 og kl. 16 her i Grønland. - Hvis man altså ikke skal arbejde om søndagen.

Da jeg lige ankom, synes jeg Tasiilaq var stor og uoverskuelig, men nu synes jeg den er helt enormt lille og det er underligt at være i så lille en by. Det er en meget smuk by og der er liv i hverdagen. I weekenderne sker der ikke så meget - folk sidder inde og hygger med familien. Der er heldigvis nogle gode muligheder for at mødes med andre mennesker her i byen. Der er hallen, som er meget brugt, der er også et diskotek - som også er brugt! Museum, skæven (souvenirbutik), de to butikker, en bogshop og to private butikker. Maden er dyr og det er begrænset hvad man kan få. Jeg savner især mælk, frugt, grøntsager og rigtig rugbrød. Man vænner sig til den lidt specielle kost - men man kører hurtig træt i det. Byen har desværre ikke et bræt, som det tidligere har haft - og jeg ønsker for byen at der kommer et op at køre igen. Det kunne både være et godt mødested, men det kunne også være godt at kunne købe noget frisk fisk eller andet godt. Desuden ville det også give fangerene lidt mere at lave og en lidt bedre indkomst.

Der er faldet en del sne og det har været ned til - 12 grader, mens jeg har været her. Det er koldt nok, synes jeg. Der har heldigvis ikke været Piteraq endnu og jeg håber heller ikke den kommer. Vi har flot vejr for tiden, med solskin og en meget lys morgen - det er skønt!

Jeg skal snart ud og køre hundeslæde og glæder mig meget! Alt i alt, har jeg det godt og har ikke så meget hjemve endnu. Det kommer nok, når jeg ved at det er ved at blive forår i Danmark og påske (som er min yndlingsårstid)!

De bedste hilsener Line, Tasiilaq - Grønland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar