I Tasiilaq er der knapt 2000 indbyggere. Der er en stor skole, et par daginstitutioner, et sygehus, et posthus, en kirke, tandlæge, en kommuneadministrationsbygning, museum, tankstation, internetcafe, en stor og en lille butik, internetcafe, fritidsklub, sportshal, heliport og selvfølgelig børnehjemmet.
Der er også en havn, som vist skulle være meget aktiv om sommeren. Der er ikke noget bræt, som jeg ellers havde læst om. Så man spiser ikke så meget fisk, som rygterne siger. Mælk kan man få som langtidsholdbar eller som pulvermælk.
Jeg bor i Qaaliaaq, som er en bygning der hører til det gamle børnehjem. Børnehjemmet har nu helt nye bygninger, som ligger 15 min. gang væk. Jeg er i lillegruppens røde afdeling, som er for de mindste børn. Der er 4 børn. 2 drenge og 2 piger. I blå, som ligger i samme bygning er der lidt ældre børn. 4 drenge og 1 pige. Børnehjemmet har også en storegruppe med de største børn.
Børnehjemmet har gode fasciliteter og er en god blanding af et hjem og en institution. Det er tydeligt at se, at institutionen stræber efter at gøre det så hjemlige som muligt for børnene og det lykkes de godt i. Børnehjemmet har en minihal, som børnene elsker at benytte.
I Tasiilaq er der en god portion slædehunde, som står i spand. Hvalpene løber frit, indtil de er 6 måneder, så skal de i snor. Hundene hyler en del, men det giver byen liv, ja faktisk en charme. Der er stadig nogle der bruger hundeslæden. Hvis ikke man har en bil eller en snescooter, så går man rundt. Byen er meget overskuelig og her hilser man på hinanden, når man mødes på gaden.
Nogle grønlændere, går fra dør til dør og sælger ting. F.eks. skintasker, vanter - andet eller amuletter af forskellige udskæringer. De er altid flinke og tager imod et nej tak. Men de sælger tingene billigt, i forhold til andre steder - så nogle gange skal man tænke sig om, når de kommer og spørger - for det kan sagtens betale sig, hvis man er på udkig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar